De internationale søvejsregler
I Danmark gælder de internationale søvejsregler fastsat af IMO, samt lokale bestemmelser og regler fastsat af lokale og nationale myndigheder.
I Danmark gælder de internationale søvejsregler fastsat af IMO, samt lokale bestemmelser og regler fastsat af lokale og nationale myndigheder.
Skibe bevæger sig frit over hele kloden. I mange områder har der langt tilbage i tiden været tæt skibstrafik. Derfor begyndte man i England allerede i slutningen af 1700-tallet at interessere sig for at opstille regler for lanterneføring og regler for sejlads for at undgå, at skibe kolliderede med hinanden.
I dag administreres søvejsreglerne i FN’s søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization), som har hovedsæde i London. Tilføjelser eller rettelser til reglerne vedtages i IMO som anbefalinger (recommendations) og godkendes efterfølgende af de enkelte lande.
I Danmark gælder både De internationale søvejsregler og lokale bestemmelser. Det er derfor vigtigt at orientere sig om de regler, der gælder i det farvand, hvor man færdes.
Den officielle udgave af søvejsreglerne - ”De internationale søvejsregler med kommentarer” - udgives af I.C. Weilbach på foranledning Søfartsstyrelsen. Kommentarerne til reglerne er lige så vigtige som selve reglerne. Kommentarerne gør lovteksten mere konkret og forklarer, hvordan reglerne skal bruges i praksis.
De internationale søvejsreglers regel 10 foreskriver regler for sejlads i trafiksepareringssystemer.
I danske farvande er der adskillige trafiksepareringssystemer. Blandt andet i Storebælt, som er et af de mest trafikerede steder i verden.
Trafiksepareringer, dybvandsruter og gennemsejlingsruter er til for at sikre erhvervstrafikken i de danske farvande. Man kan tænke på dem som havets motorveje, hvor trafikken bevæger sig i hver sin retning i hver side af trafiksepareringen. Man må ikke krydse en motorvej på land, men det må man godt til søs.
Hvis man som fritidssejler har behov for at krydse en trafikrute, skal det ske uden for trafiksepareringerne og altid i så vinkelret en skæring som muligt. Man skal dog som udgangspunkt undgå at sejle i zonerne, medmindre det er nødvendigt. Trafiksepareringer og de særlige ruter for erhvervstrafikken er til gavn for fritidssejlerne, fordi det viser sejladsmønsteret for de større skibe.
Fra broen af et stort skib er det vanskeligt at se et mindre fartøj. Derfor kan man risikere at blive sejlet ned, hvis man befinder sig i separerings- eller rutesystemerne. Derfor bør fritidsfartøjer også for deres egen skyld holde sig væk fra separerings- og rutesystemerne.
SÅDAN FUNGERER ET TRAFIKSEPARERINGSSYSTEM
Reglerne for at bruge et trafiksepareringssystem minder om de almindelige færdselsregler på landjorden for kørsel på en vej med fuldt optrukket midterlinje:
SYSTEMERNE INDTEGNET I SØKORT
De danske trafiksepareringssystemer er beskrevet i sejladsbestemmelser og indtegnet i søkort. Trafikruterne er mærket med styr- og bagbordsideafmærkninger og midtfarvandsafmærkninger. Der er ensretning i trafiksystemerne.
Nogle steder i Danmark er der lavet kysttrafikzoner mellem separeringssystemet og land. Når der er en kysttrafikzone, skal fritidsfartøjer og mindre skibe bruge den. Store skibe skal generelt holde sig væk fra kysttrafikzonerne, men kan sejle i dem på vej til og fra havn.
1) Når du overhaler til bagbord i et snævert løb, skal du afgive to lange og to korte toner.
2) Når du overhaler i styrbordssiden, skal du afgive et signal på to lange og én kort tone.
3) Hvis kaptajnen på containerskibet vurderer, at overhaling ikke er forsvarligt, svarer han coasteren med mindst fem korte toner